Indmeldelse på Lystrup Naturfriskole

Tre enkle trin mod skolestart

Vi gør optagelsesprocessen enkel. Her kan du se, hvad der sker fra indmeldelse til skolestart.

1

Indmeld

Udfyld indmeldelsesblanketten og betal indmeldelsesgebyret på 500 kr.

2

Vi lærer hinanden
at kende

Vi taler med jer og barnets tidligere institution og inviterer jer til en personlig samtale.

3

Velkommen

Når optagelsen er bekræftet, og
optagelsesgebyret betalt, glæder vi os til at byde jer velkommen på Lystrup Naturfriskole.

Udsigt over en sø med træer og en person på vej langs vandet i baggrunden. I forgrunden står træstubbe og en grill.

Vi er glade for, at I overvejer Lystrup Naturfriskole som skole for jeres barn.

Her på siden kan I læse om optagelse på skolen, priser samt hvordan I indmelder jeres barn.

Har I spørgsmål eller ønsker at besøge skolen, er I altid velkomne til at kontakte os.

Skolepenge

Prisen for en skoleplads på Lystrup Naturfriskole er ved at blive endeligt fastlagt.

Det forventes, at skolepengene vil ligge på et niveau, hvor SFO er inkluderet i prisen, så familier får en samlet og overskuelig betaling for både skole og fritidsordning.

Der vil være søskendemoderation, og familier vil desuden have mulighed for at søge:

  • statens fripladstilskud

  • skolens egen fripladspulje

Formålet er at sikre, at økonomien ikke bliver en barriere for at vælge skolen.

De endelige priser offentliggøres, så snart de er på plads.

Optagelsesproces

Optagelse på Lystrup Naturfriskole sker gennem følgende trin:

1. Indmeld dit barn

Udfyld og send indmeldelsesformularen.

Når det er gjort, indbetales indmeldelsesgebyret på 500 kr.

Reg. nr.: 9570
Kontonr.: 13276617

2. Optagelsessamtale

I oktober året før skolestart inviteres familien til en samtale med skolens ledelse.

Formålet med samtalen er at afklare, om Lystrup Naturfriskole er det rigtige tilbud for jeres barn, og at vi sammen får mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

I forbindelse med samtalen underskrives de nødvendige tilladelsesdokumenter.

3. Kontakt til tidligere institution

Som en del af optagelsesprocessen tager skolen kontakt til barnets tidligere daginstitution eller skole for at få yderligere indsigt i barnets udvikling og læring.

Dette sker for at sikre den bedst mulige overgang til skolen.

4. Endelig optagelse

Når I får besked om, at jeres barn kan optages på skolen, skal følgende optagelsesgebyr indbetales:

  • 2.500 kr. for første barn

  • 1.500 kr. for andet barn

  • 500 kr. for efterfølgende børn

Når optagelsesgebyret er indbetalt, er optagelsen endelig.